Undersøgelse af varebilsulykker
Ny undersøgelse af 23 varebilsulykker fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 23 ulykker med varebiler for at kortlægge årsagerne til ulykkerne. Undersøgelsen er afgrænset til alvorlige ulykker med varebiler med tilladt totalvægt over 2.000 kg, og hvor varebilsførerne op til ulykken kørte arbejdsrelateret. Både kurerer og håndværkere/servicemontører indgår.
Varebilsførernes uopmærksomhed spillede en stor rolle
Undersøgelsen viser, at varebilsførernes uopmærksomhed var årsag til over halvdelen af ulykkerne. De skete typisk på lange lige strækninger i enkle trafiksituationer, hvor varebilsføreren kørte op bagi et køretøj foran dem. Rekonstruktioner af ulykkerne viser, at der i de fleste tilfælde var tydelige bremselys, havariblink eller lignende i 10-20 sekunder inden kollisionen, men varebilsførerne så det ikke.
Flere forskellige forhold lå bag uopmærksomheden. Kørsel på lange, lige strækninger eller træthed medvirkede i mange tilfælde til det lave opmærksomhedsniveau. Desuden var mindst 5 varebilsførere distraheret af mobiltelefonbrug eller andet, der ikke havde med kørslen at gøre.
Varebilsførernes træthed og hastighedsoverskridelser fik også alvorlige konsekvenser
Træthed hos varebilsføreren havde en vis betydning for eller var direkte medvirkende årsag til otte af ulykkerne. Varebilsførerne var trætte, for eksempel fordi de kørte om natten, havde lange arbejdsdage eller havde sovet alt for lidt. Derudover kørte 15 varebilsførere for hurtigt i forhold til hastighedsgrænsen i tiden lige op til ulykken. I de seks af disse tilfælde førte det til, at ulykken skete, eller at personskaderne blev alvorligere.
Bedre sikkerhedsudstyr i varebilerne ville have hjulpet
Næsten alle varebiler i undersøgelsen havde begrænset sikkerhedsudstyr set i forhold til nyere personbiler. Havarikommissionen har vurderet, at knap halvdelen af ulykkerne muligvis kunne have være undgået eller personskaderne afbødet, hvis varebilernes sikker¬hedsudstyr havde svaret til en veludstyret, moderne personbils.
Udpluk af Havarikommissionens anbefalinger:
Gode råd til kurerer og håndværkere, der kører varebil
- Hav opmærksomheden rettet mod kørslen og foretag dig ikke noget, som kan distrahere heller ikke på lange lige strækninger, hvor trafiksituationen virker enkel og forudsigelig.
- Betjening af kommunikations- og GPS-systemer under kørslen skal foregå håndfrit og helst helt undgås.
- Sørg for at være udhvilet og holde pauser.
- Overhold hastighedsgrænserne.
- Brug sikkerhedssele.
Anbefalinger til kurerfirmaer og håndværkerfirmaer med varebilskørsel
Sæt fokus på trafiksikker kørsel gennem en aktiv trafiksikkerhedspolitik, der blandt andet kan omfatte følgende indsatser:
- Motiver varebilsførerne til sikker kørsel ved løbende dialog om trafiksikkerhed og deres kørselsvaner og oplevelser i trafikken.
- Tilrettelæg arbejdet, så der indgår pauser, så tidspres undgås, så lange arbejdsdage og natarbejde så vidt muligt undgås, og så arbejdsrelaterede beskeder ikke gives under kørslen.
- Kommunikations- og GPS-systemer i varebilerne skal kunne betjenes håndfrit, og brug gerne systemer, som sikrer mod opkald, beskeder og brug af infotainment, som distraherer under kørslen.
- Prioriter sikkerhedsudstyr som avanceret nødbremse/adaptiv fartpilot, linjevogter, bakkamera i varebilerne.
- Stil krav om trafiksikkerhed i underleverandørers opgaveløsning.
Øvrige anbefalinger
- For at tilskynde firmaerne til en trafiksikkerhedsindsats anbefales det blandt andet, at købere af transportopgaver eller håndværkerydelser stiller krav om trafiksikkerhed i opgaveløsningen, at forsikringsselskaber om muligt tilbyder lavere præmie til de firmaer, der gør en indsats for trafiksikkerheden, og at varebilsimportørerne sammensætter attraktive tilbudspakker med moderne sikkerhedsudstyr.
- Øget politikontrol af varebilskørsel med fokus på uopmærksomhed og for høj hastighed. Desuden politikontrol af manglende selebrug hos både varebilsførere og trafikanter generelt.
- Vejmyndighederne anbefales at overveje lavere hastighedsgrænse på lokaliteter med stor ulykkesrisiko og at gøre en indsats i forhold til oversigten i kryds.