Kapitalkrav til godskørsel for fremmed regning med lastbil og varebil
EU-reglerne gældende fra februar 2022:
Fra FORORDNING (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009 mm.:
For at opfylde kravet i artikel 3, stk. 1, litra c), skal en virksomhed til enhver tid kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser i løbet af regnskabsåret. Virksomheden skal på grundlag af sit årsregnskab, som skal være attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, godtgøre, at den for hvert år råder over kapital og reserver af en værdi på mindst:
- 9 000 EUR for det første benyttede motorkøretøj [lastbil],
- 5 000 EUR for hvert derudover benyttet motorkøretøj eller vogntog med en tilladt totalmasse på over 3,5 ton, og
- 900 EUR for hvert derudover benyttet motorkøretøj eller vogntog med en tilladt totalmasse på over 2,5 ton, men ikke over 3,5 ton [varebil]
Virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalmasse på over 2,5 ton, men ikke over 3,5 ton, skal på grundlag af sit årsregnskab, som skal være attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, godtgøre, at de for hvert år råder over kapital og reserver af en værdi på mindst:
- 1 800 EUR for det første benyttede køretøj [varebil], og
- 900 EUR for hvert derudover benyttet køretøj.
Der er således taget højde for, at “lastbilvognmænd” også kan have varebilstilladelser med et kapitalkrav på 900 EUR, der så regnes som tillæg til den første tilladelse (til lastbil) på 9.000 EUR.
“Rene” varebilsvognmænds første tilladelse kræver en kapital på 1.800 EUR og de følgende 900 EUR.
Se tabellen for omregning til danske kroner med vedhæftede udkast til bekendtgørelse som kilde vedr. varebiler og dermed beregnet valutakurs på 7,436 kr./EUR.
EUR | DKK | |
Lastbil 1 | 9.000 | 66.925 |
Lastbil 2+ | 5.000 | 37.181 |
Varebil 1+ | 900 | 6.693 |
Varebil 1 | 1.800 | 13.385 |
Varebil 2+ | 900 | 6.693 |
Kurs DKK/EUR | 7,436 |